Foderskifte

Når du skifter foder
ingeborgDer kan være flere årsager til, at du som hundeejer ser det nødvendigt at skifte fra et foder til et andet. Det kan være at prisen på dit nuværende foder er blevet for dyrt, du har måske mistanke til at der er noget ved foderet som din hund ikke kan tåle. Hunden optager måske ikke foderet optimalt, det vil sige at den måske skal på toilet for tit. Din hund kan få allergi og har brug for noget andet foder, der indeholder andre råvarer der kan hjælpe mod allergien. Grundene kan være mange.

Men når du er nået til den konklusion, at din hund skal have et nyt foder, så er det vigtigt, at du ikke skifter fra dag til dag, men har en overgangsperiode på ca. 1 uges tid. Derfor er det vigtigt, at du husker at skifte mens du stadig har lidt af det ”gamle” foder tilbage.

Overgangsperiode
Når du starter med skiftet
Dag 1-2: Den mængde mad som hunden skal have, skal være 75 % af det gamle og 25 % af det nye
Dag 3-4: Her er mængden fordelt på 50 % af det gamle og 50 % af det nye foder
Dag 5-6: Nu skal hunden kun have 25 % af det gamle foder og 75 % af det nye
Dag 7: Nu skulle hunden være skiftet og kun spise det nye foder.

 

Der er stor forskel på hunde, og nogle hunde har nemmere ved at skifte fra et foder til et andet. Som hundeejer kan du måske opleve, at din hund kan få lidt dårlig mave ved introduktion til det nye foder. Det kan betyde at overgangen fra gammelt til nyt har været for kort. Nogle hunde skal måske have en lidt længere overgangsperiode for at komme helt over på det nye foder.

Et forkert skifte af foder
Hvis du har haft en lang overgangsperiode, men din hunds mave er ikke i orden, så kan det været et forkert skifte af foder. Hvis din hund skal på toilet oftere end før, så kan det meget sandsynligt være fordi, at det foder du har skiftet til ikke passer til din hund, og den ikke optager foderet ordentligt. Du kan her vælge at skifte tilbage til det gamle foder eller prøve med et helt tredje.

Hvornår kan du skifte foder

  • Du kan skifte hvis du synes at din hund ikke trives på det foder den får
  • Hvis du oplever problemer med pelsen
  • Hunden er blevet allergisk
  • Hvis hunden bliver kastreret eller steriliseret
  • Når hunden skifter alder, f.eks. hvalp, voksen, senior

Men inden du skifter, så tænkt lige en ekstra gang over, hvad du går fra af foder og til det du vælger. Er kvaliteten lige så god, bedre eller dårligere. Gør du det udelukkende på grund af prisen eller er det for hundens bedste.

Godt foderskifte

hundefoder